Today

Tricked Esport søger en CS:GO Træner

Latest update: 09/03/2018 - 12:00:00 PMAuthor: Morten Jensen


Tricked _esport _træner

->Download PDF<-

Det går ikke stille for sig hos Tricked Esport. I takt med den stigende interesse for Esport, er de danske skoler begyndt at få øjnene op for den elektroniske sportsgren. Tricked Esport tilbyder esportsundervisning til mange danske skoler af forskellig art. Både gymnasier, efterskoler, højskoler og ungdomsskoler er eksempler på hvilke uddannelsesinstitutioner vi underviser ved, men for at kunne følge med efterspørgslen og levere fortsat kvalitetsundervisning, er vi nødsaget til at udvide vores team.

Så vil du være med til at forme fremtidens esportsstjerner, være en del af et dynamisk team der aldrig står stille og være en del af landets største esportsorganisation, så har du nu chancen.

Som Counter-Strike træner hos Tricked Esport bliver du en del af vores netværk til de danske uddannelsesinstitutioner, og vi forventer at du er med til at udvide vores database for undervisningsmateriale.


Vi hører rigtig gerne fra dig hvis:

• Du kan begå dig i et dynamisk team, hvor der altid er travlt.
• Du kan arbejde effektivt og selvstændigt.
• Du har mulighed for at transportere dig selv rundt. (Primært Jylland)
• Du kan tilrettelægge din undervisning så den inkluderer en teoretisk og praktisk del.
• Du har avanceret kendskab til Counter-Strike: Global Offensive
• Du har spillet Counter-Strike på eliteplan (Ikke et krav men et plus)
• Du har en form for pædagogisk uddannelse eller træneruddannelse (Ikke et krav)


Hos Tricked eSport tilbyder vi:

• En fuldtidstilling inden for esport.
• Erfarne Esportsundervisere som du kan spare med.
• En dynamisk arbejdsplads med mulighed for personlig udvikling.
• At arbejde med et af danmarks mest unikke esports-hold.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Send den til job@tricked.dk senest D.16 Marts 2018